Ideen til denne vandring opstod i løbet af de uger, hvor jeg var i kemoterapi tilbage i 2008, og hvor jeg havde det meget dårligt. Jeg havde læst to bøger, “Eine Frau erlebt die Polarnacht” af Christiane Ritter og “Tage- und Nächtebücher aus Lappland” af Sigrid Damm (desværre er ingen af dem oversat til dansk). Begge havde gjort dybt indtryk på mig. Jeg lå i min seng og forestillede mig, at jeg var på en lang vandretur i Lappland. Jeg længtes efter de store vidder af vildmark i Norden, bjergene, gletsjerne, skovene og friheden til at vandre rundt i det miljø.
Denne længsel har aldrig forladt mig, og nu er jeg på vej derhen. Jeg glæder mig til at komme langsomt frem og til at se landskabet forandre sig, efterhånden som jeg kommer længere og længere nordpå.

De sidste to dage har jeg haft strålende solskin, hvilket jeg havde ønsket mig for de første to dage. Jeg ser det som et meget godt tegn at dette ønske blev efterkommet . I dag var det lidt mere overskyet og koldere, men meget rart at gå i. Længe må det fortsætte….