Nå, hvis det regnede i går så regnede i hvert fald i dag. Og ikke nok med det, temperaturen droppede fra 22 til 3. I dag regnede det bare hele dagen. Jeg har et stykke udstyr som jeg bestemt ikke vil være foruden og det er min paraply. Nok ikke det mest oplagte stykke udstyr, men en af mine mest skattede. Det holder en tørrere end noget andet vil gøre når det regner hele dagen. Da jeg kom til mit vindskydd var vindretningen desværre lige precise sådan at halvdelen af vindskyddet var våd. Når man vandrer er en af hovedopgaverne at holde sig tørt og varmt. Det er ikke altid helt enkelt. Mens jeg var nogenlunde tør fordi jeg havde min paraply, så blev jeg straks våd da jeg hentede vand og lavede bål. Krøbet sammen i et hjørne af vindskyddet i min sovepose og kunne holde mig nogenlunde varm, så kom der tilbud af min vidunderlige Trail Angel at samle mig op og tilbringe natten i et varmt hus. Selvfølgelig sagde jeg ja til it sådant helt utrolig venlig tilbud. Faktisk kan jeg ikke finde ord der beskriver glæden ved at blive tilbud sådan noget. Selvfølgelig vil jeg have fundet ud af det, men når nu tilbuddet kom, blev jeg så glad. Tænk at være i et varmt hus i stedet for i et halvvåd vindskydd, med sokker og sko og regntøj og hat og handsker våde. Jeg kan ikke sige hvor taknemmelig jeg er. Så nu befinder jeg mig i et varmt hus, i en varm seng, med mit tøj i vasken og uendelig lykkelig, takket være min trail angel Knut og hans dejlige kone Teresa. Sammenslutningen af vandrer er bare helt utrolig. Tak, tak, tak!!!