Notes from the North

A little walk through Sweden

18 Tungt |

af | 2 maj, 25 | 4 Kommentarer

I dag var en tung dag. Jeg ved ikke engang rigtig hvorfor egentlig. Jeg har sovet vældig godt og var meget glad for teltpladsen jeg havde fundet. Lige ved en sø, hvor der var omklædninger for dem som vil bade og endnu vigtigere for mig, et tørkloset.

Jeg var op tidligt da jeg vil have teltet pakket ned før regnen starter. Jo, minsandten, det regnede i dag. Det startede efter at jeg var gået en halv times tid. Det var jeg forberedt på og det var hellere ikke det der gjorde det tungt. Det var faktisk rart at få lidt regn, selvom det nok ikke gjorde så forfærdelig meget for den udtørrede jord. Det hold op igen senere på formiddagen. Jeg tror landmændene blev glad alligevel. Og apropos landmænd, efter at have gået i flere dage forbi marker og enge med køer og har set mange traktorer med arbejdende folk, kom jeg til at tænke på hvor glad og taknemmelig jeg er at der endnu er folk der gider at drive landbrug, at dyrke afgrøder og holde dyr, så vi andre kan få noget at spise. Jeg håber da meget at der varer ved.

Så jeg slæbte mig afsted i dag. Benene var tunge, tasken var tungt, hvert skridt synes anstrengende. Heldigvis gjalt det ikke sindet i dag.

På et tidspunkt hvor jeg slet ikke kunne finde vand, så jeg en mand i en lænestol i sin have og så spurgte jeg ham bare om ikke han kunne give mig noget vand. Det vil han meget gerne og vi havde en lille sludder om min vandring. Og til sidst fandt jeg et udmærket sted at slå teltet op på. Så i sidste ende var det bestemt ikke den værste dag.

4 Kommentarer

  1. lise veilskov hviid

    Ja kroppen er en mærkelig størrelse. Den er ikke altid ens. Og vejret. Jeg har en tradition som jeg går og glæder mig til igennem dagen og det er at læse dagshistorier. Det gør jeg når jeg er kommet i seng som godnathistorie. Og nyder de smukke billeder. Knus fra mig.

    Svar
  2. Eva Almegaard Hansen

    Ja, forunderligt som humøret bare kan skifte uden nogen særlig grund. Og det lyder som om du tåler det. Du accepterer de skift, og går igennem det, virker det til. Det er sgu en dejlig evne at have.
    Kh Eva

    Svar

Læg et svar til Eva Almegaard Hansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.