I dag to jeg hul på uge 3. Det er minsandten 2 uger siden at I kørte mig op til Helsingør (tusind tak Nina og Lise). Er det virkelig kun to uger? Jeg er gået ca. 300km og mine dage bliver længere. Det bliver nemmere og nemmere at gå. Er det hård? Jo bestemt er det det til tider, især om eftermiddagen når jeg bliver både træt og sulten. Jeg har fundet en rytme det ser nogenlunde sådan her ud: jeg står op tidligt, fordi jeg vågner tidligt. Jeg går ligesom med lyset. Så jeg er afsted omkring ved 8 tiden. Jeg går en tre-fire timer, med små pauser hver time. Så tar jeg en lang frokost pause på omkring to timer. Jeg får noget ordentligt at spise og hviler. Måske tar jeg mig en lur eller læser lidt eller begge dele. Og så går jeg måske en to-tre timer til. Det passer meget fint.

Kroppen har det godt. Jeg er faktisk lidt overrasket hvor godt den har det. I hvert fald var jeg forberedt på at have det værre. Jeg fik en vable under forfoden på hver fod på dag 1, som jeg straks behandlede med de plastre som mine kære venner har givet mig med på turen (tusind tak Monika og Peter). Siden da har fødderne været i top tilstand. De får også ekstra pleje hver aften før jeg kravler ned i posen. Jeg kan føles lidt øm om aftenen efter en lang dag, men om morgenen er det fint igen. Jeg laver nogle yoga strækninger hver morgen og aften, så det hjælper jo nok på det.

Så indtil videre går det godt. Selvom der er op og ned i tankerne nogen gange, så glæder jeg mig dog hver morgen til at stå op og gå videre.

Så langt, så godt.

Hov! Nogen har vist glemt hvor de har parkeret deres bil

Sjove ting man finder i skoven

Dagens frokost

Her kunne jeg bo

Er der nogen der mangler en sko?