I morges vågnede jeg lidt mismodig. Faktisk følte jeg det allerede i går aftes. Jeg var træt og kunne ikke rigtig lide min lejrplads selvom den lå utrolig smukt.
Nå, jeg ved ikke rigtigt hvorfor jeg følte således. Måske var det fordi det var lidt småkoldt? Måske fordi dagens etape bød atter på en del landeveje og grusveje? I alt fald kom jeg afsted og prøvede mit bedste at løfte mit humør.
På et tidspunkt måtte jeg bestemme hvilken vej jeg vil gå. Enten 3 1/2 km på landevej med meget lidt trafik, eller ind i skoven i gennem et naturreservat. Det vil være noget længere, det vil være meget mere snørklet og meget mere op og ned. Til gengæld vil det helt klart været smukkere. Også solen havde på det tidspunkt kommet frem. Så jeg valgte det sidste. Det viste sig også at være lidt mindre fremkommeligt fordi ikke så mange mennesker tog den vej. Jeg er nu glad for at jeg gjorde, selvom det ikke umiddelbart hjælp med humøret. Lige da jeg var begyndt på at tænke rigtig mørke tanker, tænk, som sendt fra himlen, stod der midt i skoven en bænk og en kasse med sodavand inklusive flaskeåbner og en invitation til bare at tage en. Det gjorde jeg med stor glæde og besluttede mig for at holde frokost lige der. Med et var dagen en anden. Pludselig så alt lyst ud. Jeg har læst om såkaldte ‘trail angels’ og hvad det gjorde for vandrende folk at møde nogen. Man bliver nødt til at prøve det selv for at erfare hvor vidunderligt det er på så mange nivåer. Derefter gik jeg med fornyet energi, endte med at finde en hel vidunderlig lejrplads og kunne nyde en kop te i aftensolen. Sikke en dag!
Jegforstår godt at du kan få humørsvingninger ❤️ tænk hvor skønt med sodavand midt i skoven. Og solen gør osse underværker. Knus Lise. ❤️😎🥰🎶
Hej Angelica, fik din adresse af Nina.
Dejligt at kunne være lidt med på turen, ikke mindst i kraft af dine smukke billeder.
Kender den type landskab så godt. Meget barndom findes i dem for mig.
Kh.
Majken
Hej Majken. Hvor hyggeligt at du er med. Jeg håber det går bedre med skulderen
Ja det er de små ( store glæder) som en sodavand der kan løfte ens humør! I love it! Og selvfølgelig vælger du ikke at springe over hvor gærdet er lavest, det har aldrig været din ting! 😂 hvor var det godt du valgte skovvejen!
Nemlig 😀
Så fint med det vatten som någon lämnat. Någon som tänket på andra, inte bara sig själv. Härligt!!