Jeg er en snart 60 år gammel friluftsliv enthusiast. Mit lykkeligste sted er ude i skoven ved et bål. Snusmumriken fra Tove Janssons Moomin historierne er en som inspirerer mig meget. Og da jeg er en kvinde ændrede jeg navnet til Mumrikan.

Mumriken er en filosofisk eventyrer, en vagabond, der sætter pris på de enkle ting i livet, såsom at fiske og vandre alene om natten. Han er en fri ånd og ejendele interesserer ham ikke så meget. Han værdsætter sin uafhængighed, men vender altid tilbage for at tilbringe tid sammen med sine venner. Mumriken har mange beundrere, især blandt de små og generte væsner. De ser op til hans rolige selvtillid og stille selvsikkerhed.

Mange ser Mumriken som en enspænder, men man kan altid regne med, at han vil hjælpe, når nogen er i knibe. Frihed er det vigtigste for ham, men han bekymrer sig om andre og tager sit ansvar alvorligt. Han ved, at hans venner savner ham forfærdeligt, når han rejser væk, så han efterlader altid et brev, hvor han forsikrer dem om, at han kommer tilbage.

Mumriken bærer de få ejendele, han har brug for, i sin rygsæk, og han bor i sit telt, som har “den der grønne sommerfarve, der får dig til at tro, at der er solskin udenfor”.

(adapteret fra moomin.com)