Vand er en kostbar sag. Det ved man i teorien, men der bliver endnu tydeliger, når det er svært at finde noget. Det sidste jeg har tænkt at jeg skulle bekymre mig om er vand i Sverige. Men landskabet synes virkelig tør. Mange små bække er simpelthen udtørret, så man skal være noget strategisk med sit vandforbrug og tænke nøje over hvor man kan finde noget igen.

Ved shelteret i nat var der ikke umiddelbart noget vand men jeg fandt en lille bæk ikke alt for langt derfra. Jeg vidste at der hellere ikke var noget vand ved næste shelter, men der skulle være en vandhane, hvor man skulle kunne fylde sine flasker, en tre, fire kilometer fra mål. Da jeg kom derhen og spurgte hvor hanen er, var der kun en sur mand som sagde at han ikke solgte noget vand. Nå! Han var ikke til meget hjælp. Jeg ledte videre og fandt vandhanen, men ak, vandet var endnu lukket for vinteren. Så nu gjalt det om at finde vand. Der var slet ikke så nemt og jeg tænkte at det jo er ganske udsædvanlig at jorden er så tør på denne tid på året. Det er da næsten uhørt at kunne knæle i mos uden at få våde knæ. Men I øjeblikket kan man gør det uden problemer. Mon det er tegn på hvordan tingene udvikler sig klimatisk?

Til sidst fandt jeg et nogenlunde ordentligt vandhul så jeg fik vand til både aftensmad og en kop te ved bålet. Det var slet ikke så ringe endda.