Mærkelig dag i dag. De unge spejderdrenge følte sig nok lidt usikkert i selskab med en ældre dame, så de valgte fuldstændig at ignorere mig. De svarede meget høflige hvis jeg spurgte dem om noget, men ellers fortsatte de bare med det deres gøremål. Det gjorde ikke noget. Jeg hyggede mig ved bålet. Alle gik tidligt i seng. De fire voksne fra gruppen, som havde sovet i skoven kom til om morgenen og var meget interesseret i min tur. Det var hyggeligt at snakke med dem. De skulle videre og have påskefrokost. Så de skulle ikke gå så langt. Hverken før eller efter.

Det var en meget grå og stille dag. På et tidspunkt kom jeg lidt på afveje og ind i et naturreservat. Der var hegn på begge sider af stigen og ruiner af gamle gårde. Mærkelig trøstesløs og lidt uhyggelig stemning var der. Der føltes godt at være tilbage på rette spor.

Jeg så ikke mange mennesker i dag. Tre cyklister, fire biler og en gående ung mand med hørebøffer som gjorde sig umage at formidle at han ikke vil så meget som at sige hej. Men til gengæld så jeg to traner og tre sortspætter. Der var dejligt at komme frem til nattens shelter og straks lave bål.

Folk er sjove. Menneskerne synes at være lidt bange for hinanden. Drengene i går som synes at være en lille smule irriteret over at jeg var der og også havde tænkt mig at sove der. Aftenen forinden kom der en fyr ret sent til sheltered og tydeligvis havde tænkt sig at sove der, men ombestemte sig da han så mig og gik videre. Her I aften kom der et par som også valgte at gå videre efter at de så at der allerede var en. Og et par til går videre. Og der er enda to sheltere. Rigelig med plads til alle. Folk synes åbenbart ikke at ønske mødet med andre.

Hele dagen som jeg gik tænkte jeg på vores forfædre, som jo gik til fods ofte hvis de skulle rejse et sted hen. Det var ganske vist farligere dengang så jeg vil tro at de vil have været glad at møde andre, da det vil have givet dem beskyttelse. Nå men pyt. Der gør ikke mig noget. Jeg har shelterene og ikke mindst ildstedet. Så jeg er glad.