5. Juni

Jeg har slet ikke kunne sove i nat. Jeg følte mig som trukket op. Tankerne fik hovedet nærmest til at eksplodere. Jeg fik nok ikke mere end et par timer i alt. På et tidspunkt tænkte jeg, nu kan det være lige meget. Så stod jeg bare op og gjorde mig klar.

dagens etape var mere eller mindre kedelig. En del grusveje, ellers skovveje. Landskabet var smukt som sædvanlig. Jeg gik langt. Som sagt, intet bemærkelsesværdigt.

Til sidst ankom jeg ved en hytte, med ildsted indeni og absolut ingen forbindelse. Jeg gjorde aftenens gøremål lidt med autopilot og stirrede i ilden i lang tid. Jeg vidste at jeg vil sove godt i nat. Jeg havde ellers glædet mig til at læse lidt, men det kunne der overhovedet ikke være tale om. Jeg gik ud som et lys. Klokken var ikke engang 21 😴.