Sikke en kontrast til i går. Det var en helt særlig spirituel dag i dag. Det startede med at det skulle regne hele dagen. Det gjorde det en lille smule mens jeg gjorde klar til afgang. Så jeg tog regntøj på og havde paraplyen klar til brug. Men det regnede ikke. Tværtimod kom solen frem ind i mellem. Jeg tror det var min veninde Hazel som skubbede regnbygerne væk. Jeg følte hendes tilstedeværelse så kraftigt i dag. Der er sikkert nogen der synes at det er skørt, men det gør jeg ikke selv. Og i sidste ende er det jo også lige meget om det er rigtigt eller ej. Det vigtigste er at det ikke regnede og at det fik mig til at tænke på Hazel hele dagen.

Og jo. Så mødte jeg også en engel (Nu rabler det vidst, tænker I 😄). Det var et helt specielt og dybdegående møde på det mest uventede sted. Jeg sad på pizzeriaet i Mockfjärd, som lignede lidt et motorvejs stop. Så kom jeg til at tale med en kvinde som blev meget berørt af min vandring. Hun elsker naturen, men kan ikke rigtig gå længere efter en motorcykel ulykke. I kender nok den følelse af at man har mødt et menneske som er kommet til ens liv for at blive på et eller anden måde. Jeg havde det sådan med min trail angel Knut, og sådan føltes det også i dag. Jeg blev ligeså berørt af mødet. Jeg tar Leda hele vejen med til Treriksröset. Det betyder utrolig meget for meget at kunne gå for andre med. Tak for alt, Leda.

Efter dette møde fløj jeg videre. Intet var besværligt. Tasken vejede ingenting. Selv da jeg, kort før slut, fyldte alle mine vandflasker hvilket betød fire ekstra kilo, gjorde det ingen forskel. Jeg kunne havde pakket 10 liter tror jeg. Og da jeg ankom til det mest vidunderlige vindskydd, begyndte det at regne.

Tak Hazel 😊