I dag var helt klart den hidtil mest udfordrende etape.

Jeg sov længe og nød luksussen af min hytte. Lige efter kl 10 kom Göran, den utrolig søde mand, som bor lige bagved hytten og som bragte mig brænde i går aftes, og spurgte om alt var vel og om jeg havde sovet godt. Og om bænkene ikke var for hårde at sove på? Sengene kunne nemlig ikke bruges længere, fordi de bærende dele havde endt i ilden. Jeg sov glimrende. Mit liggeunderlag er nemlig så godt. Jeg var næsten pakket sammen alligevel og et par minutter senere gik jeg op til hans hus for at sige farvel og hilse på hans kone Lena. Vi snakkede et øjeblik længere, og så kom jeg afsted. Med tørre sko og rene sokker!

Det varede desværre ikke så længe. Faktisk var de våde igen fem minutter efter jeg var gået. Hele de næste 10km var mere mose end stig. Det var meget langsomt, meget anstrengende og krævede meget koncentration. Hvert skridt skulle overvejes. Jeg stod i vand til anklen det meste af tiden og to gange sank jeg ned til over knæet. Det er altså lidt angstprovokerende, men heldigvis fik jeg benet op igen, med sko og sokker og det hele. Mosen holder ellers godt fast.

Jeg har jo bevist valgt at gå med sko som ikke er vandtæt. Hvis jeg gik dagens etape som en dagstur, vil jeg nok havde taget gummistøvler eller andre vandtætte sko på. Men når man er på langvandring, så bliver alle sko våde før eller siden, og de såkaldte vandtætte sko tar 100 år om at blive tør igen.

Da jeg havde overstået de 10km som tog over 4 timer, holdt jeg frokost pause. Jeg tog sko og sokker af, vrængede det meste af vandet ud og lagde dem til tørre i solen.

Resten af dagen var let og fin vandring og da jeg sluttede, var skoene næsten tørre igen. Så det gå an.

Selvom jeg kun gik det halve af hvad jeg gik i går er jeg mere træt. I morgen skal det regne, og jeg skal igennem en lille by for at handle og spise pizza.