Sikke en dag i dag. Jeg vågnede tidligt og følte mig helt frisk. Så jeg kom afsted tidligt. Jeg vidste ikke rigtigt hvor langt jeg vil komme i dag. Der var den mulighed at gå hele vejen til Spansåns fäboder, men det var ca. 30km. Der er egentlig en hytte, men den er lukket i øjeblikket pga skader. På kortet ser det ud til at der også er et vindskydd. Da der var udsigt til regn vil jeg jo gerne finde noget hvor jeg og alle mine ting forbliver tørre. Men hvis ikke jeg når så langt har jeg jo mit telt som i hvert fald holder mig tørt også.

Vejen var mest grusveje, men mest af den bedre af slagsen. Nogle skovveje, en endeløs gammel jernbanespor og nogle gange ingen vej overhovedet. Der var en vej tegnet ind på kortet, men den fandtes ikke i virkeligheden. Der var ingen alternativer end bare at gå tværs igennem skoven og moserne, med ret så våde fødder til følge.

Vejret var helt April agtig. Strålende sol vekslede med kraftige regnbyger og voldsom blæst og nogle gange lyn og torden oveni.

Jeg prøvede at finde et godt sted at slå teltet op men der var intet der tilbød sig så jeg endte med at gå hele vejen til Spansåns fäboder.

Da jeg kom der så jeg en mand der fyldte en trailer med brædder. Jeg tænkte jeg spørger ham lige om vindskyddet i stedet for at gå rundt og lede efter det. Han viste mig hvor det var og så sagde han at det også er en hytte og det var endnu bedre. Jeg troede den var lukket i øjeblikket, sagde jeg. Det er den også, svarede han, men jeg har nøglen. Det viser sig at den ikke er forfalden som jeg troede, men at det er simpelthen pga hærværk at den er lukket. Han fortalte mig at der desværre har været grupper, mest fra udlandet, som ikke forstår allemandsretten og de holdt fester og endte med at bruge møblerne som brænde. Det bliver jeg bare så vred over og trist samtidig. Hvad fanden bilder folk sig ind. Svenske kommuner stiller de steder, om det er hytter eller vindskydd, til rådighed til friluftsfolk helt gratis. De holder dem vedlige og forsyner dem men brænde, toiletpapir til udendørstoiletter og andre fornødenheder, og så har folk ikke noget bedre at gøre end at bruge møblerne til brænde. Jeg blev helt arrig.

Nå, men jeg fik så lov til at sove i hytten  med de møbler der er tilbage. Og det er der heldigvis nogen stykker der er. Da er en pejs, som jeg straks tændte op i og varmen bredte sig i stuen. Jeg tog den lejlighed til at vaske lidt tøj, fordi der er radiatorer også som jeg gerne måtte tænde så jeg kunne tørre mit tøj. Og så bragte de mig ekstra brænde ovenikøbet. Nu har jeg det varmt og tørt og tøjet er rent. Jeg føler mig bare så heldig og forkælet.