Efter nattens heftige regn som jeg kunne høre tromle på taget, vågnede jeg til strålende solskin. Det var jo ganske lovende.

Den første del af stigen, som er en del af Malingbo-Kloten runden. viste sig at være helt ny markeret og nemt at følge. Det var hellere ikke så opblødt som jeg havde frygtet. Det var jeg meget glad for. Dertil kom at det jo er weekend og i det gode vejr er folk ude og så falder man i snak. Det er bare så godt for moralen. En kvinde fyldte endda min vandflaske. Jeg var helt glad.

Anden del af dagens etape var på en ny led, som hedder Sméleden. Jeg havde ikke læst særlig godt om den. Den skulle være meget forsømt, med sammenfaldne vindskydd og masser of faldne træer i vejen. Men også den er der blevet ny markeret. Den var måske lidt kedeligt indtil videre, men let at vandre og det er skønt.

Lige et ord til det med at følge leder. Jeg har jo som sådan intet imod at gå helt uledet. Men det er helt klart nemmere i fjeldet, hvor landskabet er åben. I skoven, og det har jeg prøvet, er det nogen gange svært at komme frem, når stigerne er fyldt med nedfaldne træer. Så derfor foretrækker jeg i øjeblikket vedligeholdte stiger. Nu må vi håbe at den gode begyndelse fortsætter i morgen, når jeg skal fortsætte på Sméleden.

Nu sidder jeg i mit telt i et dejlig sted, omgivet af unge træer og liljekonvaller. Jeg synes jeg har det godt i dag 😊.