26 Mai

Det er altså underligt. Så tungt som det var i går, så let var det i dag. Selvom vejen i starten var lidt ufremkommelig og delvis under vand så jeg fik straks våde fødder, var det meget let vandret i dag og benene synes at kunne gå for altid. Det vindskydd som jeg havde forstillet mig skulle være mit lejr for natten kom jeg allerede til kl 14. Og så tidligt havde jeg slet ikke lyst til at stoppe. Så jeg fortsatte bare. Det var skønt igen at gå igennem åbne landskaber og nå nogle højder så jeg havde herlige udsigter. Jeg mødte ingen, lige bortset fra en ældre vandrer som ikke havde meget lyst til at snakke. Det var helt fint med mig. Vejret blev bedre og bedre som dagen gik og det hjælper jo selvfølgelig på det hele. Selv grusvejene, som ganske vist var af de acceptable af slagsen, gjorde mig ikke noget. I dag nød jeg simpelthen bare at gå.

Og nu sidder jeg ved et helt vidunderligt vindskydd, uden nogen som helst forbindelse og nyder aftensolen.