Nogle gange – faktisk altid – sætter den tætte forbindelse mellem liv og død alting i perspektiv. Det kan være ødelæggende, eller det kan være opløftende. I dette tilfælde føler jeg, at livet har vundet.
I morges døde min kære veninde Hazel efter at have taget kampen op mod kræften i mange år, meget længere end forventet og på sin helt egen måde.
For et par måneder siden besluttede hun at stoppe med kemoterapien, som hun skulle have hver tredje og på det seneste hver anden uge. Hendes beslutning om at stoppe var en beslutning for livet – et liv, der er værd at leve.
Hazel vil altid være den rene bekræftelse på livet for mig. Hendes livskraft var vidunderligt hele vejen igennem, selv når hun var bange. Og jeg ved, at hun til sidst følte fred og var klar til at komme videre. Så på trods af al tristhed forstærker hun solskinnet i mit hjerte.
Farvel for nu, min kære veninde. Jeg ved, at du delte denne rejse med mig, fordi den betød meget for dig, og du vil fortsætte med at være med mig hele vejen.
Kära Angelica
Ja, så avslutades Hazels kamp. En fantastisk lysande människa. Du skriver så vackert om henne.
Ups jeg kom til at skrive på svensk. Jeg følger jo din vandring og glæder mig til at
læse dine skriverier.
Stor kram
Skriv du bare på svensk. Det er der jo også andre der gør 😊
Kære angelica. Dejligt at høre fra dig igen.
Trist at sige farvel til en kær veninde selvom det er forståeligt stoppede sin kemo.
Håber du nød dine dage hos familien.
Stort knus Lise.
Nød dagene rigtig meget 😊
Hej Angelica.
Ja, vad säger man efter att ha läst det? Det är tungt, och det vet vi båda två…
Men med det du skriver i en tidigare post i tankarna: ja, jag är med dig, hela vägen 🙂
Ta hand om dig, hälsningar Lennart
Tack, Lennart 😊
Ja hun er med på din vandring, det er der ingen tvivl om! Kæmpe knus til dig♥️♥️♥️♥️
♥️