Det var en dag med en slags overgangsetape. Væk fra lederne og ud på asfalt og grusveje. Det er hårdt for knæ og fødder.

Jeg kom ind i gennem en lidt større by (for svenske forhold), Tidaholm, og stoppede selvfølgelig ved en a de flere(!) pizzeriaer i byen for en tidlig frokost. Det var en dejlig pause fra asfalt vejene. Det gode er dog at der er så lidt trafik at man for det meste kan gå hvor vejens krumning er bedst for benene, dvs. i midten 😊. Det var dejligt efter flere dage i skoven at have udsigt igen og at strække blikket. Jeg blev helt optaget at de forskellige blomster på vejen. Helt almindelige blomster men dog så smukt, nærmere betragtet.

Til sidst gik det op i højden til et vindskydd der. Og der er der fantastisk udsigt. Det ligger lidt afsides, så jeg var overrasket at søstrene Anneli og Ingela dukkede op på deres aftentur. Vi havde en hyggelig snak og der er udsigt til kaffe sammen i morgen tidligt, når de enten kommer op igen eller også har bedt mig om at banke på den gule dør på vej ned. Det skal jeg bestræbe mig på. Herlige udsigter!!