Tænk engang! I dag støtte jeg på hele to mennesker med hvem jeg havde en sludder. Jeg havde besluttet mig kun at gå en halv dag i dag, fordi jeg har en længere dag med meget asfalt og grusvej foran mig. I morgen skal jeg nemlig starte min afstikker frem til min fætter.

I dag gik jeg i skoven helen dagen på smalle stiger, hvilket var helt himmelsk. De sidste få kilometer inden vindskyddet var dog uventet godt training til fjeldene. Det gik nemlig virkelig op og ned. Stejlt ned en 10-15 højdemeter og straks op igen det samme. Det gjorde jeg måske en 8-10 gange. Så det var dejligt at komme frem til vindskyddet tidligt på eftermiddagen.

Først så mødte jeg Johan som kom dertil. En cyclist som var på rundtur på sin mountainbike. Han skulle nå hjem før børnene kom hjem fra skolen, men han glad takkede ja til en kop kaffe som jeg bød ham. Det var meget hyggeligt.

Og senere på eftermiddagen kom William. En ung fyr, som var den første langvandrer jeg mødte indtil videre. Han startede i Smygehuk, som er det sydligste punkt i Sverige. Og han vil også til Treriksröset. Men han har tænkt sig nu at tage en 2-3 ugers pause fordi han ikke bor så langt herfra. Vi snakkede om og sammenlignede lidt udstyr og mad. Mon ikke jeg møder ham igen senere på året? Han er ung og hurtigt.

Jeg nyder sådan de her møder med mennesker af alle slags. Og så to på en dag!! Hvor heldig kan man være?