Da jeg vågnede i morges havde jeg bare en overvældende følelse af taknemmelighed. Bare udsigten da jeg åbnede mine øjne. Den varme morgenkaffe. Jeg tænkte at jeg har bare så meget. På en måde føler jeg meget utrolig rig.
Jeg har mit helbred. Det er ved Gud ikke nogen selvfølge. Det ved jeg alt om. Jeg har mit helbred og det betyder at jeg kan gøre min vandring. Jeg vandrer også for alle dem der ikke kan.
Jeg føler mig utrolig støttet af alle jer som vandrer med mig. Om I kommenterer eller ej, jeg ved at I er der og det betyder så utrolig meget. Jeg føler mig aldrig alene. Det vil ikke være det samme uden jer. Tak!
Om eftermiddagen ved vindskyddet mødte jeg Janne og Ann-Katrin (jeg håber jeg fik navnene rigtigt). Vi snakkede meget længe om mange ting og det var helt vidunderligt hyggeligt. Tak for et utrolig dejlig møde, Janne og Ann-Katrin!
Jeg føler mig støttet af hele universet. TAK! TAK! TAK!!!
Udsigt da jeg slå øjnene op
Morgenkaffe
Holder den? Den holdt!
Aftenens udsigt…
…og vindskydd
Janne og Ann-Katrin
Tak for alle de smukke billeder jeg får virkelig indtryk af hvor du er. Sikken nogle fantastiske himle. Forstår godt at du får stærke tanker. Og ja jeg rejser med dig. Knus.