Jeg havde den hyggeligste aften i går og det fortsatte om morgenen. Olov og lille Arvid var det mest fornøjelige selskab, især Arvid som talte uafbrudt om at fiske. Så jeg havde slet ikke travlt med at sige farvel og komme afsted. Det var hellere ikke en særlig lang etape som lå foran mig. Så vi drak kaffe og sludrede i lang tid. Det var helt klart det bedste vindskydd hidtil. Og det siger noget fordi de allesammen ligger så fantastisk.

Men afsted kom jeg og jeg havde en dejlig dag med at vandre i gennem skoven. Næsten ingen grusveje. Det var så godt. Og jeg glædede mig til at slutte allerede midt på eftermiddagen.

Nu var det sådan at der blæste en ret kraftig og kold vind, som jeg mærkede nogle gange men var for det meste beskyttet fra i skoven. Men så kom jeg frem til den sø hvor aftenens vindskydd lå. Og der stormede det så kraftigt at jeg måtte holde på hatten, så den ikke blæste væk. Så var det jo godt at vindskyddet lå perfekt med åbningen ud af vinden. Men ak, desværre kunne dette vindskydd slet ikke leve op til dets navn. Vinden susede bare lige igennem, så der var ingen beskyttelse overhovedet. Og vinden var så koldt. Jeg prøvede at tænde ild fordi jeg troede det gik måske i det ildsted der var, men jeg slukkede det straks igen. Det var simpelthen for farligt. Til sidst satte jeg mit telt op inde i vindskyddet. Så blev det endelig varmt og vindstille.

Det bliver en lang dag i morgen. Jeg skal en lille omvej til en by for at handle og spise pizza. Så det bliver tidlig god nat. God nat 😴!