15. Mai
Det var en vidunderlig aften. Og passende til lejligheden had vi fundet en gammel festplads med en scene og dansegulv som vi brugte som shelter. Det var meget specielt.
Så var det lidt hårdt at sige farvel, men sådan er det jo, når man har haft en dejlig tid med en kære veninde og så skal drage videre alene.
Nå, jeg havde en lang etape, men til gengæld var den meget smuk. Mange kilometer igennem uberørt skov. Bare en smal stig som snørklede sig igennem.
Og til sidst blev jeg belønnet med et helt vidunderligt beliggende vindskydd. Man kan virkelig ikke bede om mere.
Sikke et lykketræf!
Nogle solsorte trækker, andre bliver
Minsandten!