Så er jeg kommet videre. Efter nogle helt vidunderlige dage med familien (tack så mycket för allt, Kajsa och Johann) tog jeg afsted igen. For at undgå at skulle gå en yderligere 60km på asfalt og grus – det kan mine ben ikke rigtig holde til – besluttede jeg mig for at tage bussen til jeg kom tilbage til min vandrestig. Det var bestemt en god ide. Og så er jeg så heldig, at det lige passer at vi krydser vej med min dejlige veninde Sheena fra Orkney. som er på cycle fra Orkney, via Holland, Tyskland, Danmark og Sverige til Finland, for at følge solsorternes vej. Tænk, jeg vidste ikke engang at solsorten var en trækfugl.

I hvert fald glæder jeg mig til en hyggelig aften sammen. Det er bare så utroligt at det lykkedes med timingen så vi kan lige nå at træffes før hun fortsætter østpå og jeg drager videre mod nord.