Det var en kold nat. Der var iskrystaller på mit telt om morgenen. Men jeg havde det meget varm i min sovepose. Og så er bare så dejligt med noget varmt at drikke på sådan en kold morgen, i stedet for at måtte drikke iskold vand. Jeg er så glad for at have gas igen.

Siden Bottnaryd er jeg tilbage på markerede leder. Først et stykke af Södra Vätterleden og nu på Västra Vätterleden. Her må jeg synge en lovsang til svenskerne. I disse tider, hvor alt spares væk, giver de prioritet til ikke bare at vedligeholde, men også at opgradere deres vandreleder. Alle markeringer er nymalede, nye skilte er kommet op, nogle vindskydd er blevet renoveret og her til aften fandt jeg et, som jeg tror er bare bygget til mig. Det ser ud som om det er bare blevet færdig her i weekenden. Jeg tror ikke at nogen har sovet der endnu. Jeg skal med glæde være den første. Jeg elsker de vindskydd. Jeg elsker også mit telt, men i sammenligning er vindskyddet et luksushotel. Så jeg er utrolig taknemmelig at svenskerne har deres prioriteter i orden. Tusind tak!!!